Bramsnæs Museum og Arkiv, Sæby gl. skole, Tingstedet 6, 4070 Kirke Hyllinge Bramsnæs Museum og Arkiv, Sæby gl. skole, Tingstedet 6, 4070 Kirke Hyllinge
Velkommen      Hvem er vi      Udstilling      For skoler      Lokalhistorie      Nyttige links      Kontakt

 

 

Sæby gamle skole, beliggende Tingstedet 6
Sæby gl. skole ved gadekæret


Skolestuen anno 1920 har lokaler i Præstegården
Skolestue i præstegården



Buste af Nicolai Abraham Holten
N A Holten


Hus - have - Holten 


Bramsnæs Museum Og Arkiv i Sæby gamle skole
Bramsnæs Museum og Arkiv har til huse i den fredede bygning fra 1830, der ejes af Bramsnæs kommune.

Sæby skole blev bygget i 1830, på foranledning af godsejer Nicolai Abraham Holten, der ejede Krabbesholm og Lindegården i perioden 1810 – 1850.

Den tidligere skole lå ved præstegården, mens den nye blev placeret på en af de tofter, hvorfra en gård var flyttet ud på markerne ved udskiftningen.

Haven ved skolen var skolelærerens, og den var en del af hans aflønning, hvor han forventedes at dyrke og dermed forsyne sin husholdning med grøntsager, kartofler og frugt.
Læs mere om skolehavens historie...

Holten oprettede planteskole og forsynede sine fæstebønder i Store Karleby, Sæby og Gershøj med bl.a. frugttræer, prydbuske og parktræer, samt beordrede dem til at opsætte stendiger om deres tofter (grunde). De skulle desuden dyrke grøntsager til eget forbrug.

Bygherre
Den statelige bygning med klokkespiret blev bekostet af Nicolai Abraham Holten (1775-1850). Holten var en mand af borgerlig stand, der arbejdede sig op og endte i landets bedst betalte embede som statsgældsdirketør og direktør for Øresunds toldkammer.

Holten havde i 1810 købt Lindegården og Krabbesholm gods med tilhørende fæstegods i Sæby, Gershøj og Kirke Hyllinge. I de 40 år Holten havde tilknytning til egnen, fremmede han udviklingen for sine fæstebønder ikke bare med ny skole og kirke, men også med uddeling af træer, lån til opbygning af huse og gårde, etablering af en husmandskoloni og plantning af ny skov. Læs N A  Holtens slægtshistorie...

Sporene efter N.A.Holtens store indsats for bygningskulturen og landskabet er stadig markant omkring Sæby her 150 år efter.

Saeby gl. skole om vinteren

 

Skolehaven om foråret
Skolehaven - forår



Æbler fra skolehaven
Skolehavens frugt



Lindegården, malet på tallerken skænket af efterkommer Niels Hauberg
Lindegaarden
Se stort billede


Bramsnæs Museum og Arkiv - en filial af Roskilde Museum